I Upcycling Scandinavia har vi indgået samarbejde og partnerskaber med førende virksomheder og producenter, og vi står med et stærkt produktsortiment og en virksomhed, der bæres af fire bæredygtige forretningsområder.

Upcyclet plast

Upcycling Scandinavia udvikler og designer produkter i 100 procent upcyclet plast til brug i private virksomheder og offentlige institutioner og til videresalg i retail. Alle produkter er 100 procent genanvendelige.

Med vores stærke sans for tidens tendenser samarbejder vi med designere og virksomheder for at udvikle upcyclede produkter, der kan passe ind i det moderne hjem, på arbejdspladsen eller offentlige institutioner.

Vi er lige nu aktuelle med Karoline-stolen, som er produceret af 100 procent upcyclet plast. Stolen er designet, så man sidder ergonomisk korrekt, og det lille håndtag i ryglænet gør den nem at manøvrere rundt med.

Efter brug kan stolene genbruges til produktion af nye stole eller upcycles til helt nye produkter.

Unwasted

Unwasted er produktionsplader, som kan bruges i blandt andet møbel- og køkkenindustrien til bordplader, i byggeindustrien til skillevægge eller alle de steder, hvor traditionelle plader anvendes i dag.

Pladerne kan anvendes i deres rå form, men det er også muligt at beklæde, male eller på anden måde designe dem, så de passer til alverdens formål.

Unwasted er udelukkende produceret af fibre fra pap, papir og plantefibre og indeholder ingen former for kemiske bindemidler. Pladerne er 100 procent genanvendelige.

Med vores unikke produktionsteknologi kan vi levere plader i forskellige størrelser og tykkelser efter behov.

EverUse

Sund og ansvarlig isolering.

EverUse er isolerings- og lydabsorberende måtter med meget gode termiske, akustiske og brandsikre egenskaber.

Måtterne er stabile i deres former, men er samtidig robuste og fleksible, så de er nemme at arbejde med.

EverUse er produceret af upcyclede cellulose-fibre fra papir- og kartonindustrien og kan genanvendes igen og igen. Når et hus skal nedbrydes, tilbagekøber vi isoleringsmåtterne, da vi foretrækker at genbruge egne materialer, som vi er sikre på er helt rene.

EverUse er Cradle to Cradle-certificeret.

Læs mere om EverUse her

Rådgivning

Siden vi for to år siden besluttede at investere vores samlede erfaringer og kompetencer i at opbygge en bæredygtig virksomhed, har vi selv lært meget om cirkulær økonomi og FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Denne viden deler vi med andre virksomheder gennem foredrag, kurser og rådgivning, så de selv kan arbejde videre med en eller flere af FN’s 17 Verdensmål.

Læs mere om FN’s 17 Verdensmål

Interesseret i at høre mere om Upcycling Scandinavia? kontakt os på +45 4042 5001
eller skriv til os her.

Vi er bosiddende i Århus og Skive