Tilbage i 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York en ambitiøs udviklingsdagsorden for at sætte kurs mod mere bæredygtig udvikling.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål, der forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer også på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Vi betragter de 17 Verdensmål som et vigtigt redskab til at holde fokus på bæredygtig udvikling. I Upcycling Scandinavia arbejder vi målrettet med punkterne 12 og 17, men efterlever også andre af målene i vores daglige arbejde for at løse klodens klima- og ressourceproblemer.

12 – Ansvarligt forbrug og produktion

Hver gang vi leverer et produkt, tager vi en bid af affaldsbjerget og bidrager dermed til at fjerne noget af det affald, der er forurener vores klode. Vores produkter kan genbruges i deres eksisterende form eller upcycles til nye produkter. De kan genanvendes, og dermed er det ikke nødvendigt at bruge dyrebare råmaterialer til at udvikle helt nye produkter fra bunden, som blot kan smides væk efter brug. Vi tager ansvar for en bæredygtig produktion og et forsvarligt forbrug.

17 – Partnerskab for handling

Vi samarbejder med virksomheder, offentlige institutioner og produktionsselskaber for at nedbringe affald og skabe produkter, der kan genanvendes. Derudover deler vi ud af vores viden gennem samarbejder, foredrag og rådgivning, så vi i fællesskab kan tage ansvar og handle på de klimaudfordringer, vi alle sammen står overfor.

Interesseret i at høre mere om Upcycling Scandinavia? kontakt os på +45 4042 5001
eller skriv til os her.

Vi er bosiddende i Århus og Skive